Vi elsker vores kunder – det er ingen hemmelighed!
Men vi elsker dem næsten endnu mere, når vores kunder får succes ved fiskevandet.
Hver dag vi møder på arbejde, håber vi altid på, at det bliver en af de dage hvor en kunde kommer og fortæller om det livsændrende øjeblik hvor en helt speciel fisk endelig tager agnen. Om hovedpersonen (fisken) i historien er en; ørred, gedde, skalle, eller en haj er egentlig ligegyldigt, fordi det vigtigste for os er, at I gider dele jeres store oplevelser med os! Derfor lancerer vi “Ugens fisk”. Hele konceptet bag dette, handler egentlig om at vi vil høre jeres gode historier, og endnu mere se jeres dejlige billeder af fisk.

Navn: Marc Sievers
Dato: 27/04/2021
Beretning:
Jeg skulle have min jolle sat i vandet og bagefter skulle jeg lige have en hurtigt aften tur på Mariager fjord, på bare 10 min havde jeg haft kontakt med 4 fisk og fået denne fisk på 57 cm fanget på min favorit Trustrup. Ærgeligt den blev fanget 2 dage efter Sto

Navn: Jesper sønderby
Dato: 27/04/2021
Beretning:
Efter at have haft nogle svære dage, blev det vestfyn da skulle besøges.
Først fisk lige under målet, så nyt spot og fisk på 44, tiden var knap og 3 spot skulle prøves og ved et stort tangbælte troede jeg et kort øjeblik sandeel sad fast men jeg blev hurtig klogere 😁
Jublen kunne de nok høre på hele vestfyn da de 62 var i nettet.
Det er der man husker på hvorfor man har alle de timer i rusk og vind og adskillige nul ture bliver glemt.

Navn: Henrik Larsen
Dato: 25/04/2021
Beretning:
Høj sol og lidt bølger udløste et par gode hug på sort/sølv wobler

Navn: Hoang Vu nguyen
Dato: 23/04/2021
Beretning:
Efter 7 års jagt på hø. Over 3+
Endelig sket det 23/4-21
69 cm 3,455kg taget på salty
(Ærø) ny pr.

Navn: Mads harbo
Dato: 23/04/2021
Beretning:
Var en fortvivlet lystfisker der ikke havde fanget noget i lang tid, der tog til snurrebasse cup lørdag og søndag på Langeland. Vi ankom fredag eftermiddag til vores sommerhus, og blev enig med min makker om at fluegrejet skulle luftes fredag aften, da vejret var perfekt til det. Vi ankom til en plads ingen af os havde fisket før, den så virkelig god ud på Maps. Da vi ankom blev det kun bedre! Pladsen var endnu bedre end på Maps. Vi fiskede i 10 min og min makker fik en flot blank fisk på 42 cm. Så var det min tur til at gå først, havde fisket med en lyserød pattegris men min makker tog på en brun rejeflue, så jeg skiftede til et regnbue svin med orange øjne, efter en times fiskeri fik jeg den skønne fisk på, det var så forløsende og alt gik ligesom op i en højere enhed.

Navn: Nikolaj Juhl
Dato: 23/04/2021
Beretning:
Så blev det til en hurtig tur efter skole med fiskemakkeren, det blev ik til den store overmåler, men vi håbede, istedet fik vi en pæn på 35 som huggede 2-3 meter fra lang, meget sjovt var det da

Navn: Kim Pedersen
Dato: 24/04/2021
Beretning:
Taget på fynbogrisen på helnæs

Navn: Mathias Østerby
Dato: 16/04/2021
Beretning:
Min første tur til Æbelø var en kæmpe succes!
Super dag i fantastisk selskab
Og en smuk havørred blev det også til
C&R

Navn: Anders Pedersen
Dato: 19/04/2021
Beretning:
Ude med kajak og fluestang på ved Mols Hoved. Sol klart vand og ingen vind.
Skulle prøve mine egne flatwing fluer .
De tager fat når det er denne slags fluer .
Bum 55 cm blank

Navn: Viktor Qvick Barløse
Dato: 10/04/2021
Beretning:
2 dag af STO😊. Jeg var lige kommet ned til spottet, og der var høj solskin og ik en bølge på vandet. Det så lidt opgivende ud😕 men jeg gav det et forsøg, og der skulle kun to kast til så sad der en god fisk på 51cm🤩. Med skæl der raslede af, det var fedt👌🏻😊🤩

Navn: Jesper Stæhr
Dato: 17/04/2021
Beretning:
Dejlig blank forårs havørred, med løse skæl. Taget på en blå seeker fra savage gear, i kanon forhold og lækkert vejr på Samsø.
63 cm og 2,4 kg

Navn: Hubert & Rasmus Milling Varmdal
Dato: 16/04/2021
Beretning:
Hubert (på lige knapt 4 år) fangede denne flotte regnbueørred med sin UL stang og microblink i Bluerock P&T. Egentlig var det undertegnede, som stod og testede nogle af de nye blink, men da fisken huggede råbte Hubert “MIN TUR!” og han overtog derfor stang og fisk.
Bremsen stod forholdsvist løst og fisken tog nogle gode udløb, alt imens Hubert hjulede ind det bedste han kunne. Til sidst måtte jeg dog et par skridt ud i søen, for at nette fisken til ham… Velvidende at støvlerne ville blive for korte.
Så med vand i støvlerne kunne jeg tage dette fine billede af Hubert og hans fisk på 60cm. og 2.7kg.

Navn: Mathias Jensen
Dato: 16/04/2021
Beretning:
Fik den første kast

Navn: Peter Broni 2
Dato: 16/04/2021
Beretning:
Fin Ørrede fanget på Øskysten af Djursland. Fanget på en Grizzly Tobis.

Navn: Mads Møller Johansen
Dato: 31/03/2021
Beretning:
Taget på Langeland, på pattegrisen i høj solskin, efter en hård dag med flere gennemfiskede pladser. Første fisk på 60 cm på flue. Mistede en anden fin fisk inden, men den var hurtigt glemt. Kanon oplevelse. Sender igen, da jeg ikke selv var med på det andet billede.

Navn: Mads Møller Johansen
Dato: 31/03/2021
Beretning:
Fisken blev fanget på Langeland på en pattegris i høj solskin, efter en hård dag med flere gennemfiskede pladser. Første fisk på 60 cm, på flue. Mistede en anden fin fisk inden, men det var hurtigt glemt. Kanon oplevelse.

Navn: Johnny Skovlund
Dato: 11/04/2021
Beretning:
Efter en lang periode med Corona restriktioner og koldt vejr var det endelig tid til at nyde foråret med en far/søn tur til en put & take sø. Sebastian på 9 satte så lige farmand på plads med 2 – 0, blandt andet med en flot guldørred.

Navn: Simon Woo Trane Eriksen
Dato: 14/04/2021
Beretning:
Lavt vand og høj som gav et kæmpe sus i fluestangen! Efter en super nervøs fight på små 10 minutter, fik jeg denne skønhed af en havørred op på 60cm og 2250 gram! Bedste afbræk fra bachelor skrivning der findes 🐟🔥

Navn: Hans Lund
Dato: 12/04/2021
Beretning:
Efter en lang sej weekend uden nogen store fisk var jeg godt udkørt🥱. Min makker og jeg havde dog aftalt at vi lige skulle ud mandag, men jeg må indrømme at jeg var lige ved at aflyse da jeg så vejrudsigten sige 8-14 m/s😳. Godt jeg ikke gjorde det, for vi ender med at fange 3 fisk over 50, og dette vidunder af en PR til mig, på 63 cm og 3,5 kg.🤩🎣

Navn: Brian Grensteen
Dato: 21/03/2021
Beretning:
Jeg Sam medlemer fra fiskeklubben lejfi var taget til vores årlige interne fiske konkurrence på Stevens. Jeg var så heldig at fange denne smukke fisk på 52cm, I stiv kuling og 1grader varmt vand. Fisken gav en første plads og vi fik pokalen med hjem til Fyn

Navn: Oliver Mortensen
Dato: 12/04/2021
Beretning:
Nyt sæt bestående af en Orvis Recon #6, med et Waterworks force 2 hjul, skulle testes i den ellers ret stillestående Roskilde fjord, hvad fisk angår.
Dog blev det til 4 banke fisk, med den største på ca. 52cm, med en brun pattegris for enden.
Grejet er godkendt, tak for handlen!

Navn: Simon stæhr
Dato: 10/04/2021
Beretning:
63cm flot blank havørred.
Taget på savage gear’s sandeel

Navn: Andreas Bøgebo
Dato: 03/04/2021
Beretning:
Jeg fik min hidtil største havørred på 72 cm og 2,8 kilo. Holdte påskefrokost på Lolland og tog lige en time i waders. De første 45 minutter var der ingen ting, men jeg kunne se på maps at 100 længere oppe ad kysten var en sort plet på Google maps. Min første kast ud over pletten mærkede jeg et tordenhug. Et kvarter efter blev den kanet
op på stranden. Den vidste sig ikke på noget tidspunkt, først i vandkanten . Jeg havde glemt mit net. Jeg var i ekstase! Den blev i øvrigt røget og smagte fantastisk.

Navn: Asbjørn
Dato: 01/04/2021
Beretning:
Jeg var i sommerhus til påskefrokost, hvor jeg tog ud og fiskede istedet og fangede en stor havørred på 60cm

Navn: Jakob Stein Bügel
Dato: 03/04/2021
Beretning:
Har haft noget af en uge på Lolland, startede påsken med at fange 2 undermålere, og var helt høj da jeg troede jeg havde fundet fiskene resten af ugen…. det var så ikke tilfældet 🤣 Efter adskillige nulture i denne ferie var jeg en anelse bedrøvet. Tog ud og fiskede her til morgen med to venner, hvor den ene fik en flot fisk på 64 cm, intet til mig desværre 🙁 Jeg mødte en anden fisker der sagde jeg skulle prøve et spot, der ligger klods op af mit sommerhus. Det må man i den grad sige gav pote! Efter 20 kast huggede denne sølvbombe brutalt til min gennemløber og startede en lang dans med alene mig. Jeg fik den heldigvis nettet og skreg i vildens sky. Det resulterede i en ny pr på 72.5 cm! Jeg er ovenud lykkelig 😍😍😍😍😍 Jeg glæder mig til at udforske pladsen yderligere den kommende tid !

Navn: Per Nielsen
Dato: 02/04/2021
Beretning:
En dejlig dag på kontoret😘 53 -54 cm.

Navn: Kasper Knage
Dato: 01/04/2021
Beretning:
Fanget på Langeland 🎣, med en klint edition Viggo fra kingtrout-lures

Navn: Ulrik Bjerg Hansen
Dato: 01/04/2021
Beretning:
Havde en lang dag dag ved Fredskoven intet absolut intet , skiftede plads til Elsehoved og de dejlige badekar . Hugget kom da jeg mindst forventede det , fluen røg ud af munden på den lige i sek.da jeg netter den.
57.cm og årets 2 hjemtagen fisk

Navn: Dennis Zimmermann
Dato: 03/03/2021
Beretning:
Tog denne smukke tigerørred på 4.8 kilo i Tusaagaard put&take den 3/3.
Fighten varede 10 minutter på min lille savage gear 6.1 fods UL stang.

Navn: Benjamin
Dato: 29/03/2021
Beretning:
Måske en mulig Ugens Fisk, måske alt for lille, i al fald en forløsende fisk.
I sidste uge kom jeg hjem fra fire dages hårdt fiskeri på Bornholm. Blot én enkelt fisk på krogen, blot én time før færgen gik, på over 8 timers fiskeri hver dag.
I dag gik turen så til Sydfyn for en ø-revanche. I de tidlige morgentimer viste Sydfyn sig fra sin bedste side. Det stadigt tidlige forår gjorde at stimen stod tæt. På 40 minutter sad mere end 10 fisk fast på alive rejen med brun chenille, hvoraf den største på 1,3 kg fordelt på 50 cm, røg med hjem. Fyn ér fin.
