Vi elsker vores kunder – det er ingen hemmelighed!
Men vi elsker dem næsten endnu mere, når vores kunder får succes ved fiskevandet.
Hver dag vi møder på arbejde, håber vi altid på, at det bliver en af de dage hvor en kunde kommer og fortæller om det livsændrende øjeblik hvor en helt speciel fisk endelig tager agnen. Om hovedpersonen (fisken) i historien er en; ørred, gedde, skalle, eller en haj er egentlig ligegyldigt, fordi det vigtigste for os er, at I gider dele jeres store oplevelser med os! Derfor lancerer vi “Ugens fisk”. Hele konceptet bag dette, handler egentlig om at vi vil høre jeres gode historier, og endnu mere se jeres dejlige billeder af fisk.

Navn: Magnus Weis
Dato: 17/06/2021
Beretning:
Denne fisk blev taget et par dage efter jeg havde mistet drømmefisken.. jeg mistede den største havørred jeg og min erfarne åfisker ven nogensinde havde set. Fra den dag besluttede jeg mig for at set skulle lykkes at få fat i en af de store. Det lykkes torsdag den 17 juni kl lidt i 5 om morgenen. Den bedste morgen nogensinde, den var 72 cm og blev nænsomt genudsat igen!

Navn: Johan Ullum
Dato: 17/06/2021
Beretning:
Torsdag aften (efter putning af børn) tog jeg endnu engang afsted på fisketur med min kammerat, René Vinkel.
Vi fiskede i små 2 timer, og var ved at miste modet, grundet grøde på krogen, og ingen hug eller aktivitet.
Vi bliver enige om at tage, aftenens sidste kast.
Kort efter siger det HUG, og 10 min. efter står jeg med den smukkeste HØ i hænderne på 76 cm, 5,05 KG – fanget på Stripper 15 g.
Fuldstændig overvældende oplevelse.
Jeg har fanget en del undermålere, samt HØ omkring målet, men ALDRIG noget af denne kaliber. Jeg er meget taknemmelig og vender snart snuden mod kysten igen.
Knæk og bræk derude.
Mvh Johan

Navn: Jan Pryds
Dato: 15/06/2021
Beretning:
En tur på volden i Nyborg, de første par timer fik jeg flere mindre Gedder 50-60cm, men lige inden jeg skulle hjem ved skumring tog jeg de klassiske 3 sidste kast, om bum 🐊 6,8kg

Navn: Kasper laursen
Dato: 19/06/2021
Beretning:
Min første danske laks 🤩🤩 jeg kan ikke få armene ned !
Sidt jeg var afsted fik jeg en fin havørred og troede egenlig det var sidste tur for i år, men jeg kunne ikke dy mig da jeg havde fået rådgivning og tips af venner og bekendte. Martin Botten min bedste ven tog med for st hjælpe mig til en laks på kvoten i Skjern.

Navn: Asbjørn Skovmand
Dato: 09/06/2021
Beretning:
Var en hurtig tur i åen med min ven. Jeg føler så stangen bliver tungere, og mærker jeg har en fisk på. Vi får den ind og så var det en god gedde.

Navn: Kasper laursen
Dato: 09/06/2021
Beretning:
Daniel Jørgensen fik mig overbevist om en sidste chance for laks i Storåen denne sæsong. Så tisdagaften og en overnatning i shelter, for så at fiske til lidt over middag onsdag. Det blev desværre ikke til laks med budene var der, vi mistede begge laks. Jeg var så heldig og få noget der tilnærmelsesvis er lige så godt. En smuk havørred tidlig morgen 3,3kg fordelt på 62 cm. Hvor heldig har man lige lov at være. Daniel mente at jeg skulle fiske grundig over et stræk han havde set fisk. Tak for en fed tur Daniel Jørgensen
Ps tjek lige glorien 😇😇😇

Navn: Mikkel Gregersen
Dato: 06/06/2021
Beretning:
Så lykkes det at fange min første laks! 79cm 5kg

Navn: Alma Holst
Dato: 05/06/2021
Beretning:
Jeg har fisket med min kæreste i to års tid, uden rigtig at få noget på krogen. Mens han som regel altid, hiver den ene fisk efter den anden op. Den seneste tur, tog til gengæld en uventet drejning, da vi besluttede os for at tage på en lille aftentur, på de bornholmske klipper. Min kæreste fangede selv 2 havørreder under målet, men måtte se sig slået, da jeg fik min første havørred nogensinde, i nettet. Med sine 64 cm, var den endda én centimeter længere, end hans egen pr.
Han siger han er stolt, men han har været lidt stille her på færgeturen hjem..

Navn: Rune Rask
Dato: 02/06/2021
Beretning:
3 kast i Skjern efter 4 timers pighvar fiskeri uden et hug.

Navn: Kjeld Petersen
Dato: 29/05/2021
Beretning:
Fyns småbådsklub holdt trolling konkurrence fra Nyborg marine og var super heldig at fange denne flotte havørred på 4,4 kg 72 cm. Fanget ved bunden på 10 meter
Torsken måler 65 cm fik ikke lige vægt men det er ikke så tit man fanger torsk mere desværre.
Havørreden er ny pr så en super dag på vandet som man ikke lige glemmer igen

Navn: Flemming Bjerrum
Dato: 24/05/2021
Beretning:
Var endnu engang, en tur ved Stilbjerg lystfiskersø, for at se om jeg kunne få lidt flex. Det lykkedes mig endnu engang at fange 2 flotte tigerørreder. En på 3,8 kg og en på 2,7 kg. Der er altid mange super flotte fisk i Stilbjerg lystfiskersø og ejerne Andreas og Kamilla er to helt fantastiske mennesker som virkelig ligger mange kræfter i at søen og dens omgivelser altid er pæne, og så er de gode til at give sig tid til at snakke og hygge om deres kunder. En sø der helt bestemt er et besøg værd.

Navn: Nikolas Genimanolis
Dato: 23/05/2021
Beretning:
Var på Møn med min far og efter han lige har fanget en mindre ørred som vi hurtigt fik genudsat sagde jeg at nu var det min tur så jeg kunne få et fedt billede med solnedgangen jeg nåede at tage 5 kast og så BUM lige i spinstoppet mærker jeg et kraftigt hug og kunne efter et par minutter sikkert lande den smukke ørred på lidt over 2 kg.

Navn: Mads Larsen
Dato: 13/05/2021
Beretning:
19 hornfisk ved Aggersund😎

Navn: Mads harbo
Dato: 22/05/2021
Beretning:
I lørdag var jeg ude og fiske med et par gamle kammerater, vi stod og snakkede på stranden, den ene af dem ville løbe i bilen for at hente øl, bliver hurtigt enig med den anden om vi lige så godt kunne fiske i mens, men blive tæt på. vi går lidt ud over et sand bælte på lavt vand, normalt ville vi vade langt ud. Men pga. vi ventede på den anden kammerat, kastede jeg til en lille mørk plet, først blev der nappede til den, og jeg troede faktisk det var hornfisk da vi havde fanget utallige af dem tideligere samme dag. Efter den nappede sagde det booom, og den tog min kobberbasse og et langt udløb. Jeg pressede fisken fisken hurtigt ind så jeg kunne nette den. Den skulle ikke ha en chance! Da den ramte nettet blev der virkelig råbt og skreget! 61 cm og 2,5 kg. Ny pr. Til mig.

Navn: Flemming Bjerrum
Dato: 19/05/2021
Beretning:
I dag var jeg forbi Stilbjerg Put & Take for, at få lidt frisk luft til krop og sjæl.
Den nye Fishnote Tasty 2g gennemløber skulle prøves af, hvor godt virker de?
Efter blot 15 minutters fiskeri fik jeg besvaret det spørgsmål.
Et massivt og tungt hug efterfulgt af en vanvittig fight sørgede for, at jeg kunne nette en smuk tigerørred på 4.80kg og 78cm lang.
Det er efter min mening en af de smukkeste ørredarter, man kan fange i en put and take.
Ved fisketurens afslutning måtte også nogle guldørred og mindre regnbueørreder lad sig friste af den lille gennemløber fra Fishnote.
Stilbjerg er en dejlige sø med gode udsætninger af store flotte fisk. Absolut et besøg værd.
Knæk & bræk

Navn: William Rask
Dato: 15/05/2021
Beretning:
På vej hjem fra sommerhuset ved Vesterhavet havde vi overbevist mor om at stoppe på vejen ved Skjern Å. Den mindste fisker William på 10 skulle bruge 30 min. på at kroge en flot blanklaks. Fisken er en kæmpe belønning for vedholdenhed – sidste sæson trak han nemlig en stor nulbon! Laksen var hans anden laks – sjovt nok fangede han den første på nøjagtigt samme sted i åen… Som laksefisker skal man kende sine spots..

Navn: Simon Woo Trane Eriksen
Dato: 02/05/2021
Beretning:
En af de få som kunne overliste hornfiskene om fluen 🤟🏽🐟

Navn: Kevin Hildebrand
Dato: 14/05/2021
Beretning:
Fluefiskeri når det er sjovest! Sikke et huk de små krokodiller giver.

Navn: Allan Vittrup
Dato: 08/05/2021
Beretning:
Første havørred (45 cm. fra Enebærodde) til Felix på 9 år. På billedet ses han sammen med storebror.

Navn: Oke Petersen
Dato: 15/05/2021
Beretning:
En lørdagstur som startede i regnvejr endte med en 52cm ørred taget på rejeflue. Min første fisk fra Mariager i de tyske flotte fjordfarver.

Navn: Camilla Andersen
Dato: 13/05/2021
Beretning:
Vi skulle egentlig bare ud og fange fladfisk ude ved det gamle færgeleje i Nyborg. Fladfiskene var ikke i det vilde hug humør. Så af kedsomhed bad jeg kæresten om at rigge min stang om så jeg kunne forsøge om jeg kunne fange mig en hornfisk.
Han monterede en savage gear sandeel, og jeg gik igang.
Havde stået og kastet i en 10 minutters tid, der havde været lidt nap fra hornfisk, men ingen som blev siddende.
Pludselig, ud af ingenting kom et hårdt hug. Min første tanke var at det kom bag på mig at en hornfisk var så hård at trække ind. Min kæreste var kommet hen til mig, da han kunne høre bremsen på hjulet gav lyd fra sig.
Idet han siger at bremsen lige skal spændes lidt, da en hornfisk ikke skal kunne hive line af hjulet, viser en stor havørred sig i overfladen. Nu blev han pludselig seriøs, og sprang ned på stenene for at lande fisken med hænderne. Vi havde intet net med, så det var med tungen lige i munden!
Fisken kom på land, og blev målt til hele 61 cm.
Det er vel en ok debut for fangst af havørred, da mit cv indtil videre har været bestående af et par fladfisk. 🎣😃
Knæk og bræk!

Navn: Adham Safi
Dato: 09/05/2021
Beretning:
Min første dag fiskeri og første fisk var sildefisk i Storebælt, Mole i Nyborg. Det var en fantastisk følelse.
Mvh
Adham

Navn: Nikolaj J
Dato: 08/05/2021
Beretning:
Så kom der endelig en målsfisk efter mange ture kun med undermålere, dette var en god dagen med kammeraten som også fik nogle undermåler, endte selv med den på billedet er som 52 og så fik jeg en mere på omkring 56+-

Navn: Simon Woo Trane Eriksen
Dato: 18/04/2021
Beretning:
Foråret er fantastisk 🔥

Navn: Poul Møller
Dato: 04/05/2021
Beretning:
Et billede mere af min laks

Navn: Poul
Dato: 04/05/2021
Beretning:
Flot blank laks fra Varde å på 120 cm og 18 kg fanget på flue. Figthen tog 45 min før den var udtrættet. Personlig rekord.

Navn: Paul Herbert
Dato: 03/05/2021
Beretning:
…efter en meget intensiv fight, fik jeg lov til at hils på denne imponerende Gedde. Taget på flue et “hemmeligt” sted i det sydfynske 😉Dette sammen med fire andre gode gedder denne super dag.

Navn: Henrik Qvick Barløse
Dato: 01/05/2021
Beretning:
Hornfisketur med junior endte op med at jeg fik denne fantastiske sølvtorpedo💪 74 cm og 4,5 kg😊

Navn: Henrik Qvick Barløse
Dato: 01/05/2021
Beretning:
Hornfisketur med junior endte op med at jeg fik denne fantastiske sølvtorpedo💪 74 cm og 4,5 kg😊

Navn: JESP
Dato: 18/04/2021
Beretning:
Jeg var afsted en solrig søndag med 2 kollegaer ved Bøjden. Ingen tegn på fisk fra tidlig morgen til ud på eftermiddagen. Jeg besluttede at tage hjemad med et kort ophold ved Damsbo. Jeg er nybegynder og fik for første gang den oplevelse at ramme en stor stime. Ca. 10-15 stk sat ud igen. En større fisk på ca 2 kg. Længst ude i et kast gav en vild fight fra sig men mistet.. og en på 43 cm med hjem.. dejligt efter mindst 15 nulture ;o)
